En fjer bliver til fem film.

Afspil filmen

GOTHENBORG FJERKRÆ

Mød Lone og Lars. De producerer økologisk fjerkræ af højeste kvalitet til nogle af Danmarks bedste restauranter. I 1992 købte parret det nedlagte landbrug Gothenborg uden for den lille by Them ved Silkeborg, så deres tre børn kunne vokse op i tæt kontakt med naturen. Med uddannelser som sygeplejerske og skovfoged, lå det ikke lige for, at de 25 år senere skulle være blandt landets førende producenter af økologisk fjerkræ.

Pionerer inden for økologisk fjerkræ

I 1997, da Lone skulle på barsel med deres sidste barn, blev trangen til at udnytte gårdens potentiale til produktion alligevel for stor. Lone og Lars var allerede økologer, så det var nærliggende at produktionen ligeledes skulle være økologisk. Tanken faldt hurtigt på fritgående, økologisk fjerkræ – noget der ikke var kendt i Danmark på daværende tidspunkt. De så potentiale i at levere et produkt af højeste kvalitet, samtidig med at dyrene havde det godt. Derfra har det taget fart, og i dag bliver Gothenborgs eftertragtede skovkyllinger serveret på michelinrestauranter som Geranium, Relæ og Substans.

Den antropologiske vinkel – fra jord til bord

Raketfilm har rod i antropologien, og det har derfor været vigtigt for os, at filmene giver et indtryk af de personer og værdier, der definerer Gothenborg. Gothenborgs skovkyllinger er udover at være et kvalitetsprodukt, der smagsmæssigt overgår konventionelle kyllinger, også et produkt, der markedsføres ud fra sin unikke historie. Derfor er det vigtigt at forstå Lone og Lars’ motivation bag det gode liv for kyllingerne og derved gøre produktet nærværende for forbrugeren. Vi mener, at dette gøres bedst ved at anlægge et antropologisk perspektiv. Derfor valgte vi at følge Lone og Lars’ arbejde en helt normal sommermorgen, så filmen ville afspejle den virkelighed, der udfolder sig på gården.

Forbrugere er villige til at betale mere for et godt produkt med en unik baggrundshistorie, som de kan relatere til. Derfor har vi fulgt Gothenborgs skovkylling fra ‘jord til bord’, hvilket der er kommet en række præsentationsvideoer og profilfilm ud af. Disse kommer helt tæt på Gothenborgs værdier, deres kunder og den kvalitet, der kommer ud af, at man sætter dyrevelfærd højt.

  • Branding

  • Sociale medier

  • Digital tilstedeværelse

Lone, Gothenborg

“De kan jo selv vælge, hvad de vil spise. Om det er regnorme, eller om det er frøkapslerne på ukrudtet. De vælger jo selv deres liv her!”

Afspil filmen

Kvalitet og dyrevelfærd går hånd i hånd

Både dyrevelfærd og smagsmæssig kvalitet vægtes meget højt af Gothenborgs forhandlere, men da det er svært at gengive smag på film, har vi i stedet fokuseret på at fremhæve den gode historie om skovkyllingens unikke ophav.

I denne film omtaler slagtermesteren Morten fra Slagteren ved Kultorvet, hvordan det er vigtigt for ham, at dyrene har haft et godt liv. Det giver en bedre spisekvalitet samtidig med, at kendskabet til ophavet skaber en troværdighed for kunderne.

Den gode historie sælger

I denne film forklarer René Mammen, ejer og køkkenchef hos michelinrestauranten Substans, hvordan økologi, dyrevelfærd og lokale råvarer er i højsædet på restauranten. Hertil passer Gothenborgs skovkylling perfekt, og ifølge René er den gode historie om kyllingens ophav appellerende i sig selv. Eftersom smag ikke gør sig godt på film, har vi valgt at fokusere på den visuelle nydelse af Renés tilberedning af kyllingen, mens han kommenterer på dens unikke kvaliteter og tilblivelse. Den æstetiske ret afslutter desuden på fineste vis vores tema ‘fra jord til bord’, og at få Renés uforbeholdne anbefaling er et yderligere kvalitetsstempel af Gothenborgs eftertragtede skovkylling.

Afspil filmen

Vil du gerne høre mere om, hvordan du skal gribe video an i forhold til din branding, så kontakt os.