Telemedicin: Fakta, følelse, forståelse
Region Syddanmark står i spidsen for et ambitiøst og landsdækkende initiativ, som skal fremme telemedicin til særligt patienter, der lider af KOL. I samarbejde med regionen, har vi i Raketfilm lavet en række film, der hver beskriver og giver indblik i forskellige sider af telemedicin og KOL. Her viser vi udfordringerne samt den værdi som telemedicin skaber set fra patientens, de pårørendes og fra de sundhedsprofessionelles perspektiv. Vi kommunikerer fakta, følelser og stemninger, der bidrager til forståelsen af teknologiernes potentiale, deres liv hos patienter og pårørende samt dets fremtid set igennem sundhedsprofessionelle øjne.
Telemedicin: Fakta, følelse, forståelse
I samarbejde med Region Syddanmark, har vi lavet en række film, der hver beskriver og giver indblik i forskellige sider af telemedicin og KOL. Her viser vi udfordringerne samt den værdi som telemedicin skaber set fra patientens, de pårørendes og fra de sundhedsprofessionelles perspektiv.
“Vi er meget glade og tilfredse med det samarbejde vi har haft med Raketfilm. De har været yderst professionelle og vi har oplevet stor fleksibilitet i forbindelse med produktionen af filmene, hvilket har gjort det nemt at samarbejde med dem.
De har skabt smukke film med mening og indhold, der indeholder ægte mennesker og deres historier. De har turdet udfordre os på vores ønsker, hvis de har ment, at vi skulle overveje andre muligheder ift. filmene. Vi kan kun give de varmeste anbefalinger til Raketfilm.“
Anne Mortensen
Projektmedarbejder, Region Syddanmark
Verner lever med KOL
I denne film møder vi Verner, som lider af KOL. Vi får indblik i hans meget aktive liv på trods af forhindringer. Her giver telemedicin Verner mere overskud i hverdagen.
Filmen er med til at punktere myter og fordomme omkring telemedicin. Det er nemlig ikke fremmedgørende og en besparelse i sundhedsvæsenet; det giver derimod patienten en tættere kontakt med sundhedsprofessionelle og mere ro og overskud i dagligdagen.
Telemedicin hjælper Kis & Bjarne
Kis er gift med Bjarne, som har KOL. I denne film får vi indblik i KOL og telemedicin fra en pårørendes perspektiv. Vi hører, hvordan det påvirker deres liv og hvordan man lever sammen med sygdommen.
Vi får med filmen en indsigt i, hvordan telemedicinsk behandling har hjulpet Bjarne og Kis i hverdagen og givet dem mere tid sammen og til at leve som de gjorde engang.
Telemedicin fra et sundhedsprofessionelt perspektiv
Hvad er telemedicin og hvordan kan det gavne både sundhedsprofessionelle og patienter i det danske sundhedsvæsen? Det er nogle af de spørgsmål som vi besvarer i denne film ved hjælp af interviews fra sygeplejersker og læger der har telemedicin helt tæt på kroppen.