Casefilm om teknologi, samarbejde og udvikling
Teknologisk Institut står i spidsen for en lang række projekter, som skal hjælpe danske virksomheder inden for områder som teknologi, digitalisering, innovation, optimering, vækst, omstilling og modstandsdygtighed. Der stilles en række eksperter til rådighed fra landets førende vidensinstitutioner og universiteter for at hjælpe virksomhederne på vej.
I Raketfilm har vi besøgt virksomheder i hele Danmark for at formidle samarbejdet mellem virksomheder og eksperter og belyst den værdi, projekterne har skabt for virksomhederne.
Casefilm om teknologi, samarbejde og udvikling
I samarbejde med Teknologisk Institut har vi lavet en række casefilm, der kommer tæt på en dansk virksomhed som har fået hjælp af en række eksperter fra hele landets vidensinstitutioner og universiteter for at hjælpe med emner som teknologi, digitalisering, optimering, vækst, omstilling og modstandsdygtighed.
“Vi har brugt Raketfilm til at producere en række casefilm af de virksomheder, som vi har rådgivet inden for områder som kunstig intelligens, innovation og digital transformation. Uden undtagelse er alle film blevet utrolig flotte og rammer kernen af de tanker, som vi har haft. Christian og Jens er meget behagelige at arbejde sammen med, og de er topprofessionelle. Vi kan derfor varmt anbefale Raketfilm.”
Daniel Turi Hedelund
Konsulent, Teknologisk Institut
AI Denmark
I denne film møder vi Syncsense, som har udvikling en unik sundhedsteknologi ved hjælp af AI. Virksomheden tilbyder en VR-løsning til hospitaler og ældreplejen for at øge trivsel og sundheden hos de borgere, der ikke selv har mulighed for være i naturen.
Filmen sætter fokus på samarbejdet mellem eksperterne fra AI Denmark og virksomheden som får gavn af ekspertisen til at udvikle teknologier, produkter og services til deres kunder.
Modstandsdygtig.dk
Danske virksomheden står overfor nogle store udfordringer med krig, energipriser og grøn omstilling for at nævne et par stykker. I denne filmrække sætter vi fokus på, hvordan Modstandsdygtig.dk er med til at hjælpe danske virksomheder til at blive mere robuste over for fremtidens udfordringer.
I denne film møder vi Nize Equipment, som har fået hjælp af eksperter til at identificere de udfordringer, som de skal have løst for at forblive modstandsdygtige.
REKON
Mange danske produktionsvirksomheder oplever et stigende pres på grund af globaliseringen og pludselige ændringer i markedet. Derfor har Teknologisk Institut lavet REKON projektet som står for rekonfigurerbart. Via en række casefilm kommer vi helt tæt på de udfordringer de danske produktionsvirksomheder står overfor.
Mød i denne film Kamstrup, som har fået hjælp af REKON projektet til at klarlægge udstyr og processer, så de nemmere kan omstille produktionen til at matche forandringer i markedet.